Dine rettigheder som patient ved en næseoperation

Patienter i Danmark har en række lovfæstede rettigheder. De gælder ved operationer i næsen på samme måde som ved andre behandlinger, men nogle af dem gælder ikke for kosmetisk behandling. De vigtigste handler om informeret samtykke, valg af sygehus, adgang til journalen, tavshedspligt samt mulighed for at klage og søge erstatning. Siden er et generelt overblik og ikke juridisk rådgivning.

Overblik

Rettighed	Kort fortalt	Frist eller grænse
Informeret samtykke	Behandling forudsætter samtykke efter information	Kan trækkes tilbage
Frit sygehusvalg	Valg mellem alle offentlige sygehuse	Kræver henvisning
Udvidet frit sygehusvalg	Privathospital med aftale, hvis regionen ikke kan behandle i tide	1 måned efter udredningen. Gælder ikke kosmetisk behandling
Hurtig udredning	Udredning inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt	1 måned
Journal	Aktindsigt fra 15 år	Svar inden 7 arbejdsdage
Klage	Styrelsen for Patientklager	2 år, højst 5 år efter hændelsen
Erstatning	Patienterstatningen	3 år fra opdagelsen, højst 10 år efter skaden

Informeret samtykke

Behandling forudsætter, at patienten har givet informeret samtykke. Det betyder, at patienten først skal have forståelig information om tilstanden, mulige behandlinger, komplikationer og bivirkninger samt konsekvenserne af at undlade behandling. Samtykket kan gives mundtligt eller skriftligt, og det kan trækkes tilbage på ethvert tidspunkt. Man kan også frabede sig information. I akutte situationer, hvor patienten ikke selv kan afgive samtykke, kan behandling ske uden. Sundhed.dk beskriver retten til information og samtykke.

Fra 15 år kan man selv give samtykke til behandling, og forældrene skal informeres og inddrages. Det gælder dog ikke kosmetiske operationer, som er forbudt under 18 år uanset samtykke. Reglerne for den type behandling står under regler for kosmetisk behandling. Hvordan samtale, forundersøgelse og samtykke typisk forløber, er beskrevet i forløbet ved en næseoperation.

Frit og udvidet frit sygehusvalg

Ved frit sygehusvalg kan man vælge mellem alle offentlige sygehuse i landet. Lægen sender henvisningen til det sygehus, man vælger. Vælger man et andet sygehus end det nærmeste, betaler man som regel selv transporten. Borger.dk gennemgår reglerne for frit og udvidet frit sygehusvalg.

Med udvidet frit sygehusvalg kan man vælge et privathospital med aftale med Danske Regioner, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned efter udredningen. Borger.dk omtaler fristen som 30 dage. En midlertidig frist på 2 måneder gjaldt for patienter, der blev udredt fra 1. juni 2023 til og med 31. december 2024, men den regel er ophørt. Kosmetisk behandling er undtaget fra det udvidede frie sygehusvalg.

Reglen om hurtig udredning går ud på, at udredning skal ske inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt. Er det ikke muligt, skal patienten have en plan for forløbet. Skyldes ventetiden manglende kapacitet, kan man vælge et sygehus med aftale.

Hvilke indgreb der regnes som medicinsk begrundede, og hvilke der er kosmetiske, er forklaret i medicinsk begrundet eller kosmetisk operation.

Aktindsigt i journal

Fra 15 år kan man bede om at se sin patientjournal. Den kan læses på behandlingsstedet, og man kan få en kopi eller elektronisk adgang. Behandlingsstedet skal afslutte sagen inden for 7 arbejdsdage eller forklare, hvorfor det tager længere tid, og hvornår svaret kommer. Et afslag skal gives skriftligt og begrundes.

Tavshedspligt

Læger og andre sundhedspersoner har tavshedspligt. Oplysninger om helbred må som udgangspunkt kun videregives med patientens samtykke. Loven har enkelte undtagelser, fx hvis et barn eller en ung under 18 år kan have brug for hjælp fra de sociale myndigheder.

Klage over behandlingen

Klager over sundhedsfaglig behandling behandles af Styrelsen for Patientklager. Klagen indgives som udgangspunkt digitalt. Fristen er 2 år fra det tidspunkt, hvor man kendte eller burde have kendt til forholdet, og klagen skal under alle omstændigheder indgives senest 5 år efter hændelsen.

Styrelsen vurderer, om behandlingen levede op til den faglige standard, der kan forventes. Afgørelsen er enten kritik eller ingen kritik af behandlingsstedet. Medhold i en klage giver ikke automatisk erstatning, for det kræver en særskilt anmeldelse. Borger.dk beskriver, hvordan man klager over sundhedsfaglig behandling. Patientvejledningen i regionen kan give generel vejledning om klagemuligheder.

Erstatning ved patientskade

Patienterstatningen kan give erstatning for fysiske eller psykiske skader efter behandling i Danmark. Ordningen omfatter både offentlige og private sygehuse samt praktiserende læger og speciallæger, når behandlingen er givet af autoriserede sundhedspersoner.

Nogle forhold har betydning for, om en skade kan give erstatning:

• Der skal være en fysisk eller psykisk skade. Fejl eller regelbrud uden skade giver ikke erstatning.
• Skader, der skyldes den sygdom eller ulykke, patienten blev behandlet for, er ikke dækket.
• Skaden skal med overvejende sandsynlighed skyldes bestemte forhold, fx at en erfaren specialist ville have handlet anderledes, eller at skaden kunne være undgået med en anden lige så effektiv metode.
• Skaden skal anmeldes senest 3 år efter, at den blev opdaget, og senest 10 år efter, at den skete.

Det er gratis at søge om erstatning, og en advokat er ikke nødvendig. Er man uenig i afgørelsen, kan den ankes. Behandling i udlandet, som man selv har arrangeret, er ikke dækket. Se næseoperation i udlandet.

Mulige komplikationer ved indgrebene er beskrevet under risici og komplikationer. Tal med egen læge eller patientvejledningen i regionen, hvis der er tvivl om, hvilke rettigheder der gælder i en konkret situation.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.